Fortsættelse

-Den tid, den glæde, trøstede Irina og klappede kærligt

Klovnen på kinden.

De var kommet til en ny by.

Irina var i gang med at få hønsene på plads, da Igor pludselig stod foran hende.

“Hej” sagde Igor, begejstret for at se Irina efter en lange køretur.

“Hej” sagde Irina mindre begejstret for at se ham.

“Hvad er der galt?” Spurgte han.

“Ik’ noget!” Sagde Irina med en trist stemme.

Hun løj, der var noget galt. Hun savnede far Kykkeli og alle sine mødre!

Igor kiggede på hende med sine store brune øjne, en tåre trillede ned af hendes kind.

“Åh nej, ikke græd min elskede” Sagde Igor og gav hende et knus.

Det beroligede hende, hun følte sig tryg i Hans arme.

“Så, lad os øve vores nye nummer” sagde Igor.

Irina nikkede bare, og gik med ham.

Det var blevet aften, De skulle snart optræde. Men Irina ville ikke!

Hun sad i et lille hjørne, krøllet sammen og græd.

Igor gik forbi, og så hende nede i hjørnet.

Han satte sig ned til hende, og hun forklarede at hun savnede sin familie i hønsehuset.

Igor gik, der gik lidt tid før han kom tilbage.

Da han kom gående så hun at han havde sin mor med.

Hun havde snakket med Igor, og havde aftalt med Klovnen Badutski, at han skulle køre hende hjem.

Irina hoppede og krammede Igor, men så huskede hun, hun ville aldrig se sin elskede Igor igen.

Og så fik hun en ide!

“Hvad nu hvis at de høns, også kan blive cirkushøns. Sammen med dem i har?”

Det synes de var en fantastisk ide.

Og sådan kom det til at ske, Badutski kørte hen til det lille hus, sammen med Irina for at hente hønsene.

Da de steg ud af bilen, spænede Irina ind i hønsehuset.

Hønse sprang op og løb frem og tilbage, men så de at det var lille Gokl.

De var så lykkelige, og ville meget gerne være cirkushøns.

De tog alle sammen, meget tilfredse tilbage til cirkuset.